Blog Image

Bloggen

Om Ejerforeningen Nordlysets blog

Bloggen er muligheden for at diskutere, hvad der måtte være af fælles interesse for os som ejere og beboere i Nordlyset på Amerika Plads. Bloggen er åben for indlæg fra ejerne af lejlighederne i Nordlyset. Individuelle spørgsmål bedes rettet direkte til rette vedkommende, f.eks. bestyrelsen eller naboen.

Webmasteren vil fjerne indlæg, som ikke lever op til ovenstående.

--

Hvis du vil skrive et nyt indlæg, skal du logge ind i bjælken øverst på siden. Du skal bruge emailadressen: ejer@efnordlyset.dk adgangskoden er: beboer. (Prøv venligst ikke at ændre denne profil). Herefter kan du oprette et nyt indlæg ved at klikke på Opret nyt indlæg yderst til højre i bjælken, hvor du loggede ind. Anfør venligst dit navn og hvor du bor i Nordlyset først eller sidst i indlægget.

--

Hvis du vil kommentere et indlæg, klikker du blot på kommentarer og går igang som beskrevet på siden.

--

God fornøjelse!

Tomme flasker

Nordlyset Posted on 26 Nov, 2013 17:31:19

Flasker har ikke ben! Heller ikke selv om de er stillet i en kasse…
Her står de så, i kælderen ved opgangen til 32B og venter på at en eller anden smider dem hen i flaskecontaineren over for Netto. Jeg synes, at du som har stillet dem derned, skal se at få dem fjernet. Det kan kun gå for langsomt.
mvh
Mogens Hjorth
PS. In short: Move your bottles yourself!



Duebekæmpelse

Nordlyset Posted on 26 Nov, 2013 10:08:05

En ny omgang duebekæmpelse starter på torsdag eller fredag.

Det er firmaet Pestcon, som nu har fået opgaven. De starter med at rense duelort ud i ventilationstårnene på taget og sikre, at duerne ikke længere kan komme derind. Samtidig sætter de nogle “høge” op, som de har erfaring for skræmmer duerne væk. Endelig tester de en pasta, som man har haft gode erfaringer i udlandet, jvnf. http://www.bird-free.com/.

Virker disse tiltag ikke tilstrækkeligt går de videre med fysisk afspærring af alle potentielle redesteder.

mvh

Mogens Hjorth



TAGSIKRING

Nordlyset Posted on 25 Nov, 2013 12:31:32

Der monteres i dag – og måske i morgen – sikkerhedsliner på taget af ejendommen. Det er et myndighedskrav, at håndværkere, der skal arbejde på taget, kan fastgøre sig til sikringspunkter, så de ikke kan falde ned. Ejerforeningen kan gøres ansvarlig, hvis der sker en ulykke og der ikke er de lovbefalede sikringspunkter.

mvh
Mogens Hjorth



Cykler

Nordlyset Posted on 27 Oct, 2011 09:28:28

Cykler

Bestyrelsen har den 26. oktober sat mærkater på alle cykler i og
omkring Nordlyset. Ønsker man at beholde sin cykel skal man inden den 7. november
fjerne mærkaten. Ellers fjernes cyklen og opbevares en måned i kælderen inden
den fleveres til politiet som hittegods.



BOLDSPIL I GÅRDEN

Nordlyset Posted on 25 Jul, 2011 20:31:54

Ifølge husordenen er det faktisk slet ikke tilladt at
spille bold i gården, men da vi har kontor ud mod gårdhaven, har vi ofte
oplevet, at der alligevel ofte bliver spillet fodbold i gårdhaven.

Det er ikke alene meget
forstyrrende, vi har nu flere gange oplevet at få sparket en bold mod ruden og
pænt bedt boldspillerne om at finde et andet sted. Det har tilsyneladende ikke
virket, for der bliver stadig spillet bold i gården.

Vi beder jer forældre i
Nordlyset om at bruge dertil egnede legepladser mv., hvor boldspil er tilladt
og holde op med at bruge vores fælles gårdhave som fodboldbane, da gårdhaven
gerne skal være behagelig for alle beboere.

Mvh Christian & Marie,
24D st.



NORDLYSET

Nordlyset Posted on 19 Oct, 2009 08:17:39

Denne del af bloggen handler om selve vores byggeri og os, der bor her. f.eks. har webmasteren med glæde bemærket, at der nu er sat dørpumper på alle lågerne ind til gården.
Har du lyst til at kommentere et eller andet eller har du et forslag i relation til Nordlyset, så tryk på kommentar nedenfor og skriv………….